|
|
Lån  


 
Giv porten et sikkerhedstjek
Hvis du har en garageport så har du formodentlig enten en vippeport eller en ledhejseport. For begge typer gælder det, at der kan ske ubehagelige uheld, hvis ikke sikkerheden er i orden. Mange garageporte, især af ældre dato, trænger til et sikkerhedstjek.

Vil du opgradere din manuelle port, men ønsker du at beholde den originale, kan du godt selv installere den nye teknik. Du skal blot tænke på, at du i så fald selv har ansvaret, hvis der skulle ske eventuelle ulykker. Når det handler om sikkerhed, kan det derfor ofte bedst betale sig at investere i en ny port monteret af en professionel.

Din garageport skal være sikret mod, at fingre og arme kan komme i klemme. Både i siderne og mellem portsektionerne. Fjedrene der holder porten på plads, bør være udstyret med ekstra sikkerhedsfjedre, der sikrer at selv om en fjeder springer, så bliver porten stadig holdt på plads.

Der skal derudover være en faldsikring, der låser portbladet, så det ikke pludselig kan falde ned, selv om der sker et fjederbrud.

Hvis den har motor, så skal den stoppe, hvis den registrerer en forhindring.

Har du en ledhejseport, bør du tjekke følgende:

Ledhejseporten skal være forsynet med fingerklemssikring både ind- og udvendigt mellem portsektionerne.

Porten skal være sikret mod at falde ned, så den standser i tilfælde af fjederbrud.

Stålwirerne er ført indvendigt mellem portbladene og karmen, så der ikke er risiko for at komme til skade.

Ledhejseporten med portåbner skal overholde lukkekraften, så den standser, når der mærkes forhindringer.

Har du en vippeport, bør du tjekke om:

Der er en sikkerhedsafstand på 25 mm mellem vippe­armen og karmen.

Der er monteret beskyttelseskappe på vippearmen, så man ikke utilsigtet kan stikke hånden ind.

Portbladet er sikret mod at falde ned.

Fjedrene er sikret mod at kunne springe af.

Skinnerne er udført, så rullerne ikke kan afspores.









Kategorier på sider:

Opmling Huskeliste Byggeri Giv porten et sikkerhedstjek Sikring mod indbrud Kampagnetilbud Netbutikker Garageporte Byggemarked Garage diverse Garage


 Du er her: Garageporte - Netannoncer Garageporte -  
 
Â